Kunst, foto og fortælling

Jeg fortæller eventyr for børn i alderen 3-5 år. Jeg læser ikke op, men fortæller og bruger dukker og rekvisitter. Eventyrfortællingerne egner sig bedst til små børnegrupper på 15-20. Det giver en tættere kontakt til børnene, og mine rekvisitter er relativt små. Jeg tilpasser mine fortællinger efter to aldersgrupper, 3-4 år og 4-5 år. Jeg indlægger somme tider en lille klovneforestilling (ingen klovnemaske, kun en rød næse 😊) Det kan biblioteket ønske til eller fra. Jeg har studeret på Commedia School, en teaterskole i fysisk teater. Forestillingen varer 30 – 40 minutter inklusiv et par korte remser undervejs, hvor børnene står op og får rørt sig.

Eventyrefortæller

Kontakt:

Mette Hansen

Jeg har fra i 2017 optrådt på flere biblioteker og fået følgende kommentar:

Vi har flere gange haft besøg af Mette og det er altid en stor succes hos børnene. Som fortæller er Mette Hansen dygtig, har stor indlevelse, og er god til at kommunikere med og til børn. Hun benytter rare og genkendelige rekvisitter, der understøtter fortællingen og holder børnenes opmærksomhed fanget
Trine Bergdahl
Bibliotekar på Nørrebro Bibliotek
Mette Hansen har flere gang fortalt historier for børnehavebørn her i Bibliotekshuset. Børnene er hver gang fordybede og koncentrerede om historierne og rekvisitterne – hun forstår virkelig at fange deres interesse. Forestillingen var dårligt nok overstået, før pædagogerne spurgte: ”Hvornår kommer hun næste gang??” Mette Hansen har indlagt lidt fysisk bevægelse midt i, så børnene også får brændt lidt energi af.
Helle Meldgaard
Bibliotekar, Bibliotekshuset Rodosvej